BedreBolig - benyt en rådgiver

Vil du gøre en forskel for klimaet, så kan du benytte dig af Energistyrelsens tilbud om hjælp til at gennemskue boligforbedringer, der kommer både dig og klimaet til gode.

Energistyrelsens landsdækkende kampagne, BedreBolig har til formål at skabe større synlighed omkring forbedringerne af din bolig, som både du og vores klima vil kunne drage store fordele af.

Du har mulighed for at benytte en rådgiver, som kan gennemgå din bolig med dig med henblik på at finde frem til løsninger, der forbedrer din bolig set gennem klimabriller.

Find din nærmeste rådgiver

At du også selv får en stor bonus ud af det, er jo bare et plus. Ved at overveje de forskellige muligheder, der findes inden for boligforbedringer, kan du blandt andet opnå:

  • Lavere varmeregning
  • Sundere indeklima
  • Bedre komfort uden træk og kulde
  • Moderne løsninger og arkitektur
  • Øget salgsværdi
  • Klimavenlig bolig, der sparer CO2.

Du kan læse mere om kampagnen på Energistyrelsens hjemmeside. Du kan finde foldere og hæfter på Randers Bibliotek samt i Borgerservice. Du er også velkommen til at kontakte Plan: plan@randers.dk.