Få styr på varmen

Ved at skrue temperaturen ned med én grad i dit hjem, kan du reducere op til 5-10 procent af din husstands varmeregning og samtidigt mindske din CO2-udledning. Men det kan også være et spørgsmål om at få mest ud af varmen i din husstand.

Ved at skrue temperaturen ned med 1 grad i dit hjem, kan du reducere op til 5-10 % af din husstands varmeregning og samtidigt mindske din CO2-udledning.

For en typisk husstand svarer det til 300 kg reduceret CO2-udledning.

Yderligere kan du skrue lidt ned om natten i de rum, hvor du ikke opholder dig. Men pas på med at skrue for meget ned, da det kan bruge for meget varme til at opvarme igen.

Når du er bortrejst kan du sænke temperaturen til 16° C, men ikke lavere. For lave temperaturer kan give fugtproblemer, som kan føre til råd og svamp.

Sådan får du mest ud af din varme

Det er vigtigt, at radiatorerne og termostaten står frit og ikke er dækket til - hverken af gardiner, møbler osv. Det er termostaten, der sørger for, at der er en stabil rumtemperatur. Den varme luft vil stige opad of luften i rummet vil cirkulere. Der er en føler i termostaten som kan registrere den luft den er i kontakt med, så radiatorerne virker bedst, når luften kan cirkulere frit rundt.

Brug alle radiatorer. Du kan udnytte fjernvarmen bedst ved at bruge alle radiatorer i hvert rum og indstille dem ens. En kold radiator og en glohed radiator bruger mere energi end radiatorer med jævne varme.

Du kan undersøge om radiatoren bliver udnyttet korrekt, ved at mærke om de er varme i toppen og kolde i bunden. Det varme vand kommer ind i radiatoren foroven og løber ud for neden. Hvis vandet som løber ud er lunkent/koldt har du udnyttet varmen mest muligt.

Udluftning er vigtigt for indeklimaet. Den bedste måde at lufte ud på uden for stort varmetab. - Gennemtræk i 5-6 minutter. Så når luften at blive udskiftet, uden at møbler og vægge, når at blive afkølet. Det er vigtigt, at radiatorerne slukkes når man lufter ud. Ellers vil termostaterne skrue op for temperaturen.