Vask om natten

Ved at sætte vaskemaskinen eller opvaskemaskinen over om natten kan du reducere CO2-udledningen og gøre noget godt for klimaet.

Ved at bruge strømmen om natten udnytter du den klimavenlige vindenergi, som under alle omstændigheder bliver produceret, men ikke kan oplagres.

Vindmøllerne producerer den samme mængde af strøm hele døgnet, men der er mindre belastning på el-netværket om natten. Det danske el-marked er indrettet sådan, at den klimavenlige strøm fra f.eks. vindmøller bliver brugt først. Med andre ord er der masser af grøn strøm i ledningerne om natten. Den kan så bruges, og klimaet bliver mindre belastet.