Varmepumpe

Hvis du har oliefyr eller elvarme kan der være penge og energi at spare ved at skifte til en varmepumpe.

Inden du køber en varmepumpe, skal du overveje, om det er den rigtige løsning i forhold til din nuværende opvarmning - og i forhold til de muligheder, der ellers er i det område, hvor du bor.

En varmepumpe kan være den rigtige løsning, hvis du:

  • ikke har mulighed for at blive tilsluttet fjernvarme
  • har et gammelt olie- eller naturgasfyr, der trænger til at blive udskiftet
  • har elvarme

Der findes tre typer af varmepumper. Væske til vand-varmepumper, luft til vand-varmepumper og luft til luft-varmepumper.

Varmepumpeliste

Køb en varmepumpe med Energistyrelsens varmepumpeliste. Så er du bl.a. sikker på, at det er en af de mest energieffektive på markedet - og at den er egnet til det danske vejr.