Klimatilpasning

Randers Kommune har udarbejdet en Klimatilpasningsplan og en Risikostyringsplan. Planerne er et led i planlægningen og indsatsen overfor fremtidige oversvømmelser som følge af klimaforandringer.

Den årlige gennemsnitstemperatur forventes i Danmark at stige med 2 - 3 grader frem til slutningen af dette århundrede. Selvom det ikke lyder af meget, vil det medføre flere og længere regnskyl, ligesom vi vil opleve flere skybrud. Vandstanden rundt om i Danmarks have og farvande vil stige.

Prognoserne tyder på, at vandstanden om 100 år vil være steget med omkring 1 meter. Det er konsekvenserne af den globale opvarmning, der i lavtliggende områder vil medføre oversvømmelser.

Randers Kommune har derfor udarbejdet en Klimatilpasningsplan og en Risikostyringsplan.

Planerne er udarbejdet på baggrund af de forventninger til fremtidens klimaforandringer som FN’s klimapanel har udsendt i 2012-2013. Derudover er planen udarbejdet på baggrund af anvisninger fra Staten samt beregninger og prognoser fra Kystdirektoratet og andre relevante myndigheder.

Mere information om de to planer

Risikostyringsplan Udfordringerne i Randers Ekstreme regnhændelser Giv et praj om oversvømmelse Gode råd: Hvad kan jeg selv gøre? Oversvømmelse: Hvem har ansvaret?