Oversvømmelse: Hvem har ansvaret?

Når vi trues med oversvømmelser stiller det krav om rettidig omhu. Vi har alle sammen et ansvar for at beskytte vores værdier. Hvem skal sikre bygninger mod indtrængende vand fra oversvømmelser fra havet, åerne, søerne og fra pludselige skybrud eller afsmeltning af sne og is?

Hvad gør kommunen?

Kommunen skal gennem kommuneplanlægning, rammer og retningslinjer i lokalplaner sikre at byggeri og anlæg ikke trues af oversvømmelser, hverken på kort eller lang sigt. Klimatilpasningsplanen bliver omsat til praksis i kommuneplan og udmøntet i lokalplanerne. Kortlægningen af de oversvømmelsestruede områder er et nødvendigt redskab, der gør det muligt at placere bebyggelser, veje og anlæg hensigtsmæssigt i fremtiden. Det vil blive lettere at prioritere arealers anvendelse og gøre det muligt at udpege områder som egner sig til at opbevare vand, f.eks. i tilfælde af skybrud, stormflod mv.

Kommunen sætter rammerne for det serviceniveau, som vi skal opretholde i givne situationer. Det er også kommunens opgave at have et beredskab for håndterings af særlige udfordrende situationer ved fx stormflod. Der er udarbejdet en beredskabsplan, der i detaljer redegør for beredskabets rolle.

Hvad gør spildevandsselskabet?

Alle vore bysamfund er kloakerede, så spildvand og regnvand sædvanligvis bliver ledt forsvarligt væk fra bygninger, veje, anlæg osv. Dette sker ved separatkloakering, hvor regnvand og spildvand føres væk i to separate rørsystemer eller ved fælleskloakering, hvor regn- og spildevand løber sammen i et fælles kloakrør til renseanlæggene.

Kloakkerne er dimensioneret til en typisk hverdagsregn og kan ikke håndtere store regnmængder. Randers Spildevand A/S, der har ansvaret for kloakkerne i kommunen, gør en indsats for at separatkloakere hvor det er muligt. Det handler om at gøre risikoen for at borgerne kommer i kontakt med spildevand så lille som muligt, men det er en opgave som tager tid og koster mange penge. Derfor kikker spildevandsselskabet på en række forskellige løsningsmodeller, hvor regnvandet kan tilbageholdes i terrænet eller forsinkes i særlige forsinkelsesbassiner. Borgere og boligforeninger vil fremadrettet aktivt blive inddraget i særlige projekter hvor regnvandet ønskes nedsivet eller tilbageholdt på egen grund.  

Projekter af den karakter kan anvendes rekreativt til at skabe flere bynære naturoplevelser, hvor grønne arealer og vand indgår. Sådanne projekter baserer sig på en høj grad af fordampning (f.eks. grønne tage, regnbede, gadekær mv.), vil yderligere kunne bidrage til at modvirke øgede temperaturer i byområder.

Drikkevandsforsyningen skal forberedes på perioder med øget grundvandsdannelse og perioder med øget risiko for tørkeperioder, samt risiko for bakterier og evt. saltvand i grundvandet.

To små videoer om forsikring af stormflodsskader

 Stormrådet og Forsikring & Pension har i 2016 udgivet disse to videoer om forsikringsforhold i forbindelse med stormflodshændelser.

Er du dækket af stormflodsordningen?

Er du ramt af stormflod?

Hvad kan du selv gøre?

Borgere, foreninger og virksomheder må forvente, at det bliver nødvendigt at gennemgå sin ejendom for at finde ud af, om bygninger og afløb kan modstå de kommende udfordringer.

Kommer der et kraftigt skybrud kan hverken kloakker, kommune eller forsyning lede vandet væk hurtigt nok, - hverken i dag eller i fremtiden.

Der er mange foranstaltninger, som vi hver især selv kan udføre.

Gode råd - hvad kan jeg selv gøre